vamos ecuatorianos!!!

i denne uge har jeg oplevet to "store" oplevelser, som jeg klart synes har været en del af eventyret med at være på udveksling.

tirsdag tog jeg til quito for at mødes med omkring halvdelen af de udvekslings studenter der bor i og omkring hovedstaden, for at se fodbold, og jeg overrasket egentlig mig selv ved at tage til fodbold kamp, da det ikke rigtig er min sport, men altså det er vel en del af oplevelsen, og det var rigtig sjovt at prøve det, vi var allerede der inde kl 1, og efter som kampen først gik igang kl 4, så havde vi en del tid til at snakke med nogle af de ecuadorianer og andre folk man kan finde til en fodbold kamp, og da klokken så endelig slog 4 begyndte kampen, og tja nu er jeg jo ikke den vildeste fan, det var rent faktisk min første officielle fodbold kamp nogen siden, så jeg snakket stadig med folk, men da de to mål fra ecuadors side blev scoret, hoppet jeg sammen med alle de andre mens vi sang, og fik smit halv koldt øl ud over os. og da slut resultatet blev 2-0, der var jeg nu ret tilfreds. derefter tog i hen til et storcenter og spiste aftensmad sammen, hvor vi udover det normale blev kigget lidt ekstra på, jeg mener det er underligt nok at halvdelen af os er blond og står ret meget ud, men når vi så også render rundt med ecuadorianske fodbold t-shirts, så undre folk sig lidt.   

og så ble det lørdag, hvor vi skulle i skole, eller det var jo ikke helt tilbage på skole bænken, men det var Dia de la Familia, hvilket betød at vores medelever i den sidste måned har øvet de forskellige dansetrin, for at stille op i dag og konkurrer mod hindanden, samt andre ting, som at bruge en time i solen, hvor nogle af os (host host mig) skulle stille op i nogle ret underlige kostumer, der skulle forstille nogle traditionelle tøjstille fra forskellige lande, der var også konkurrencer for forældrene, og dansene var nu meget flotte, og vi udvekslings studenter havde da også kogt noget sammen, forskellen var bare at vi var begyndt to dage forinden, men på trods af det, fik vi at vide at vis vi rent faktisk havde været en del af konkurrencen havde vi vundet, men det var stadig sjovt at optræde. http://www.youtube.com/watch?v=58T_-uNVI54&fb_source=message (en video af vores dans)

og der er da sket mere i denne uge, men det var ligesom de to hoved events, så alt i alt en fed uge. 

guayaguil y cuenca

så ja, ferierne her er nu meget tæt på de danske, godt nok tro jeg ikke at den her har noget specielt formål, som kartoffelferie, men det er bare ferie, for hvem har ikke brug for det?
godt nok er ferien i min skole fra tirsdag (når skole dagen er færdig) til søndag, men min familie er nu en dejlig flok, og valgte derfor at vi skulle afsted allerede lørdag, og det er nok det vildeste jeg nogen siden har været forsinket! ved godt at det er ecuador, men en hel dag!? det er nu alligevel meget, men den lørdag jeg så havde regnet med at bruge i en bil blev lidt anderledes, min første naturkatastrofe, okay lad os heller ikke overdrive, men jeg synes nu at det var en oplevelse, et jordskælv på 4.5 der varret omkring 5 sekundter, altså jeg er ikke overrasket over at kommer igennem det med mit liv i behold, men er nu lidt stolt over at have "prøvet" et jordskælv.. resten af dagen blev improvisereret ved at tage til quito med lukas, ikke at vi havde nogen speciel plan, og havde egentlig håbet på lidt mere eventyr, men det var nu også meget hyggeligt at gennemrode et par (overdrivelse)... øhm okay det er så her jeg vil sige bog butikker, men det lyder tydeligvis forkert, hmm damn mit dansk er ved at forsvinde, sådan er det når det kun bliver udøvet på skype, i breve, nogle få minutters undervisning af folk der ikke tager det til sig og hvis jeg hænger med danskerne fra ecuador, ergo ikke vildt meget... wow hvad google translate ikke kan gøre - boghandel!!! og vi brugte også en del tid i lørdags trafikken, men er egentlig ret stolt over at vi kom igennem quito i bus, og ikke gave op efter den første og tog en taxi, vi har vel vendet os til det..

nårh, det blev så søndag og vi kom ud af døren, godt to timer efter planen, men ud er ud. og så begyndte en laaang tur gennem bjergene, for tredje gang, eftersom det var nogenlunde den samme tur, som rotary tog os på, og for det ikke skulle være løgn, så gjorde vi da også stop ved (en alt for genkendt) kfc (once again), men turen var ikke slem, der var ikke vildt meget trafik på dette tidspunkt, og udsigt er jo meget flot selvom jeg har set den før. jeg vil sige at det tog ca. syv timer at nå frem til guayaguil, som med 2,9 mio indbygger, udgøre den største by i ecuador, men på det tidspunkt vi nået frem gik solen sin vej, og vi ventede med at tage rundt i byen til næste dag. men vi blev installeret hos nogle venner af familien, og fik mad. af en eller anden grund er der ikke hængekøjer i quito, men alle andre steder!! det er ret surt, jeg holder meget af dem, og når det kl ni om aften føleles som om solen står højt på himlen, så er det ret lækkert at slappe i en hængekøje.

mandag stod den på tæt morgen trafik gennem guayaguils gader, mens vi prøvet at åle os frem til sightseeing, og alt frem kom vi da også, først gjorde vi holdt ved en lille park der lå foran en meget stor kirke, og her fandtes der intet mindre end leguaner og turtles, normalt er jeg helt oppe og køre over turtles, men har aldrig i mit liv været så tæt på en leguan, som bare (du ved) vandret rundt i parken, som det passer den. min mor brugt først et godt stykke tid på at overbevise mig om at jeg godt kunne sætte mig ved siden af dem, så hun kunne tage et billede, og derefter endnu længere tid på at få mig til at rører én, og det gjorde jeg da til sidst også, men altså så snart den satte i bevægelse sprang jeg op på den nærmeste bænk, det kan godt være de ikke bider, de er virkelig smukke, men lidt bange er jeg vel.
derefter spadseret vi ud til vandet, hvor vi gik en lang tur, og fik taget endnu flere billeder. men det var nu en meget lang tur, og jeg var ret så sulten da vi endelig fandt et sted at spise, men hyggeligt. efter maden tog det vel omkring en time at komme hen til et nyt stort indkøbscenter, der var blevet åbnet dagen forinden. der var probet med mennesker og børn halloween kostumer, for det er åbenbart også en højtid her nede, to dage efter har de "de dødes dag", jeg tænker lidt hvor meget usa kan havde lov at infiltrere, halloween findes jo allerede her, bare uden alle kostumerne og slikket... når men bortset fra det lugtet af ost, og alle de mange mennesker, så fandt jeg min galla kjole, lidt tidlig på den, altså der er jo godt ni måneder til prom, men her nede har de en tradition om at pigerne har lange hvide kjoler på (og man bryder jo ikke tradition, hvor rabel man så end er), og de fleste designer selv deres kjole og får den syet, men jeg fandt denne her ret så normale, og dog specielle kjole, som passet til kriterierne, så ja, nu er den ged barberet, mangler bare nogle sko...

tirsdag morgen forlod vi guayaguil, og kørte de fire timer det nu tager at komme til cuenca, turen fra guayaguil går gennem et først meget fladt område, men så kommer bjergene, og selvom de var dækket af skyer den føsrte time, så da man endelig kunne se dem, nogle ting er der bare ikke ord for. jeg elsker landskabet her, det er utroligt, anderledes, breathtaking, til tider ubeskriveligt og helt igennem fantastisk. et sted oppe i mellem bjergene ligger byen cuenca (ja okay, jeg regner virkelig ikke med at i huske alle navnene og ved hvor de forskellige byer ligger, men det er bare nemmere at huske når der er navn på), hvor vi blev indloggeret på et hotel, og efter hvad der føltes som en evighed, endelig fik spist sen frokost/aftensmad på en lille restaurant, der havde den kønneste udsigt over by parken samt katedralen, hvor vi bagefter tilføjet os til flokken af indbyggere der fejret cuencas fødselsdag (om  du vil), hvor der var høj  rock musik, festelige favrer og fyrværkeri.

dagen efter forlod vi cuenca, men først sent om aften, da der havde været parade gennem gaderne, men festelig folke dans, i alle regnbuens farve, miss cuenca sammen med de andre kandidater, og borgmesteren gik også i optoget, og der blev solgt solbriller, mad og andet skrammel til alle. vi besøgte også cuencas katedral, der trods optoget vedholdet en rolige tone hvor folk kunne komme ind i kulden og bed en bøn, før de gik tilbage til festlighederne. brugte eftermiddagen med at kigge på håndlavet (dog billigt, det er vel ecuador) kunst, spise sushi ved en af åerne der løber igennem cuenca, og som afslutning brugte vi godt en time på at følge åen, vi tilbagelagde dog kun et lille stykke, da der var tæt pakket med små stader, der egentlig solgte det samme men dog så mange forskellige souvenirs. og tog derpå turen igennem bjergene tilbage til guayaquil.

torsdag, nærmere sagt den 3 november, havde min far fødselsdag, og derfor fik han lov til at bestemme dagens mål, så turen gik til stranden, der er ikke så meget at sige om det, bare en dag ved stillehavet, ret så luksus..

sidste hele dag i guayaquil besøgte vi zoologisk have, og altså jeg var i kbhs zoo lige før jeg tog afsted, så jeg ved hvad jeg snakker om når jeg siger at der er forskel! altså udvalget af dyr var ret begrænset, og dog tropisk, altså en del dyr fra galapagos, især turtles (som jeg elsker), det er guidet turer rundt i haven (ja, passende ord, da den ikke var stor), men det var en oplevelse at komme lidt tættere på dyrende and hvad man kan i danmark. og det var også en hyggelig familie tur. men det tog ikke syv ord og en sommer at være der, men det her er ecuador, så da vi færdige der tog vi til et center for at spise frokost, brugte lidt tid der med at kigge på tøj, og så var dagen ret meget gået.

lørdag gik turen hjemad, hvilket betød de otte timer igen, stille og roligt. det vilde ved denne dag var at aerosmith spillet koncert i quito, planen var at tage der ind sammen med nogle andre udvekslings studenter, men vi kom lidt sent hjem og der fungeret ikke helt, desværre, ville have været en interessant oplevelse, men der er jo altid justin bieber d. 15 (eller noget i den stil)!!! ej altså bare for at kunne sige man var der, håber der kommer nogle federe navne til ecuador.. søndag skete der heller ikke det vildt store..

så min ferie har været ret lækker, i morgen starter skole igen. nyder ecuador, savner danmark og har det for vildt.

møs
   

The Picture

billeder fra min tur - pictureofecuador.tumblr.com

Manabí

Så blev det tid til min anden tur med Rotary, denne gang var der ikke det store på programmet, lørdag morgen tog jeg bussen mod Manabí (det er en provins der ligger ved havet, og egentlig boede vi i byen Manta(tro jeg), men vi kaldte det alle for Manabí). Efter en 7 timers bus tur op og ned af de forskellige bjerge, ankom vi til vores hotel, hvor vi mødte alle udvekslings studenterne fra hele Ecuador, og dermed en flok på omkring 145 unge mennesker fra hele verden.

Efter at vi blev indlogeret på små værelser, som var til ca fire mennesker, hvorpå nogle af værelserne bestod af seks, og med håndklæder til to, hmm lad os bare sige at efter sidste tur med Rotary, hvor vi boede på fem stjernet hotel, var det lidt under folks forventninger, men efter fem dage der var alle godt tilfreds med hotellet, da det var meget mere hyggeligt med små hængekøjer udenfor hver en dør, og de små hytter som man boede i, gave bare en vis stemning. Men derefter var det nærmest som en gentagelse af Mompiche, godt nok var vi de eneste gæster på hotellet, så ingen tilskuer, men snart befandt størstedelen af udvekslings studenterne på danse gulvet, hvor vi danset til sydamerikansk musik, som egentlig er helt okay når man befinder sig midt i flokken. Så resten af dagen gik ret meget med at danse, end til den første blev smidt i vandet, og resten fulgte efter, og om aften havde vi sammen med middagen opråbning af samtlige 145 udvekslings studenter, bare for at du kunne komme op, sige sit navn og sit land foran hele forsamlingen, og få et lille kort med deres billede på, vi var en del der klaget..

Næste dag tog Rotary os ud til en strand, hvor vi badet og blev sejlet rundt inde i en lagune (eller mere en å der løb ud i havet), der vi kom hjem på hotellet fik vi serveret frokost, og så forsatte turen til et bjerg der ligger i udkanten af byen, hvor den stod på stort fælles billede, og endnu en gang præsteret vi at holde fest da vi kom hjem samt dans i poolen (hvor nogle blev smidt i, andre selv fik valgeet, så heldig var jeg ikke), senere på aften var der talent show, hvor nogle lande stillet op sammen, andre solo, og den lille danske gruppe vi er på seks dansker og to færinger stillet op med støvledans og sang "støvledance" til, eftersom vi nået frem til at vores største talent ville være at drikke, men det er Rotary - No Drinking. vi vandt overraskende ikke, men vi havde en masse sjov, og det var interessant at se hvad andre havde at byde på.

Mandag var lidt mere slap, vi blev på hotellet hele dagen, og havde fodbold og volleyball konkurrencer på stranden lige uden for vores hotel, og man kunne også bade i havet, og alle fik hvis ikke tan, så blev vi alle en del røde, for her er 30 åbenbart ikke en helt høj nok faktor, her er 100 standard. Men det var ret hyggeligt bare at slappe, og så igen om aften stod den på fest og pool, once again.

Sidste hele dag ved stranden, var der et ret stramt program, vi tog til Portoviejo, som er en ret stor by, der lå en halv time fra hotellet, vi blev alle bedt om at medbringe vores blazer og et stort Rotary smil, der dagen startede ud med en parade gennem gaderne af Portoviejo, det var en sjov oplevelse, folk kigget end del, og den time forsandt hurtigt. og så stod den ellers på tur gennem de nærmeste byer ved stranden, hvilket var meget interessant, men da vi så endelig kom hjem på hotellet og troede vi kunne tage en morfar, blev vi bedt om at skifte til pænt tøj, og blev der efter igen kørt til Portoviejo, hvor vi først blev kørt gennem byen i en Shiva (fest bus) hvilket var ret så underholdende, og så stod den på fin middag i byens Rotary bygning, her blev der konkurreret om Manabís King and Queen, dronningen gik ret så overraskende til USA, og Danmark fik kongen, men det har nok også lidt at gøre med, at blandt danskerne finder vi Valdemar der har dyrket parkur i nogle år, og derfor kan præstere en del spring. Rotary serveret lidt uventet champagne og en tre retters menu, der smagte ret godt, da middagen var forbi stod den på to timers dansen, før vi blev kørt hjem kl 3 om natten.

Og sidste dag stod det på farvel kram og trætte mennesker, jeg faldt i søvn lige efter bussen startede, og vågnet tyve minutter efter, over bevist om at vi havde kørt i tre timer, men nej turen hjem var lang, hvilket ikke gjorde mig det store, da jeg slet ikke havde sovet om natten. dog var turen ikke lang nok til, at man kunne bruge det som undskyldning for ikke at tage i skole næste dag, men det var nu også meget dejligt at komme tilbage.

Weekend brugte jeg på at feste med udvekslings studenter og venner fra skolen, samt en hel dag på at Skype,hvilket var helt ret så dejligt. søndag tog jeg hjem til min veninde og bagt amerikanske cookies, om nom nom. og nu er jeg så startet på en ny uge, lidt uforberedt er jeg gået igen med eksemer, som de laver en del af her, men det gør ikke det store da jeg får ferie i næste uge, igeeen.

Det var lidt af en opdatering, men den holder vel i en uge eller to, som alt hentyder har jeg det stadig godt her.
på turen til Manabí passeret min "to måneder i Ecuador"-dag, så er ret tilfreds med hvad jeg har opnået på den tid, fortryder ikke mit valg om at tage afsted.

møs

ps laver nok en tumblr om ecuador, hvor jeg ligger billedere ud (skriver linket hvis det sker)        

the weekend

så min weekend har været lidt, ikke travel, men jeg har da været ude og se landet, både mod nord og syd.
fredag startede jeg godt nok ud med at gå hjem at ligge mig lidt sløj, jeg havde brugt stort set hele skole dagen udenfor, og magtet ikke andet end at sove resten af fredagen.

men lørdag, søndag og egentlig også i dag mandag har redet min fredag
lørdag tog jeg sammen med familien, lukas og hans familie mod nord (jeg kan ikke huske navnet, men det var i hvert falde mod nord) for at besøge den her by, kører turen var sådan ok lang, og det endte også med at vi kørte til en anden by, da der var langt og åbenbart var der også en speciel event, så vores forældre mente at byen ville være for fuld af mennesker til at vi kunne opleve det store, alternativet var også helt fint, en 'lille' hyggelig by, der havde lørdags market med det normal udvalg af ecuadorianske souvenirs man kan finde over alt, og fem minutter fra byen lå en national park, der mest var kendt for en sø der var dannet oven på et vulkan krater. så vi fik taget en masse billedere, og fik sejlet søen rundt. derefter kørte vi noget af vejen tilbage, og gjorde holdt for at spise ved et hotel / reasturant, der lå lige ud til en kæmpe sø, og igen (ecuador har et eller andet over sig) var det virkelig hyggeligt sted. der var stadig langt hjem, men vi nåede da hjem sådan at lukas og jeg kunne tage til quito for at feste med nogle andre udvekslingsstudent på en klub, det var sjovt at feste med, samt har givet mig den største lyst til at lære at danse, sådan ordenlig, for kan nærmest ikke lade vær med at danse når jeg hører spansk musik. hmm

søndag tog min familie mig med til et by der hedder guranda (tro jeg) der ligger syd for quito, turen der ned var ret lang, men vi gjorde også nogle stop så jeg kunne se lidt forskellige ecuadoriansk kultur, blandt andet i byen ambato, en anden by som jeg ikke husker navnet på, og brugte en del tid ved og rundt om et bjerg, som hedder chimborazo, og i vendte tilbage dagen efter, da det var lidt sent og meget overskyet (eftersom vi var ret højt oppe), da vi endelig ankom til guranda var det for sent til at lave noget, men jeg fik da hygget en del med familien. grunden til at vi var taget afsted var fordi mine forældre havde noget arbejdede i byen, og gerne ville bruge chancen på at vise mig lidt mere af ecuador, så mandag morgen havde de et møde, mens jeg sov længe med mine søskende. da de kom tilbage fra mødet tog vi hjem, eller turen frem og tilbage var der hvor vi så mest, så vi startede med at køre tog vi igen til chimborazo, og denne gang vom vi også ret langt op af bjerget, godt nok var det stadig lidt overskyet, så jeg har ikke de bedste billeder af det, men jeg har da billeder.

vi var hjemme omkring syv, så det var en ret lang køretur. jeg gik godt nok glip af min første dag i senior year, fordi liliann (en pige fra tyskland der også er på udveksling) og jeg har fået lov at flytte klassetrin, det er ret lækkert at få lov at prøve senior year (selvom jeg egentlig ikke er gammel nok) plus det betyder vel prom i slutningen af året...

hmm jeg elsker ecuador, det er et fantastisk land der har mange forskellige ting at byde på, som altid savner jeg danmark, men jeg kan godt klare et år her, det er virkelig et dejligt sted jeg er kommet til

møs

okay ikke fordi det var den vilde roman denne gang, men jeg skriver også indlæg uden at linke dem på facebook (siger det bare), det er lidt underligt at skulle gengive sit liv over nettet, så jeg håber det giver mening (især når jeg ikke gider rette stavefejl, men tja)

mompiche

lørdag aften tog jeg over til lukas, for at holde en video / sove sammen aften med ham, layla, lidie og marie. det var virkelig hyggeligt at chille med dem, og selvom det blev ret sent og vi skulle stå op klokken seks, så var det vær. vi kom for sent til bussen, men som altid var den forsinket, så vi fik snakket lidt med nogle andre udvekslings studenter fra vores område. da bussen så endelig kom stod det på ca otte timers bus tur, gennem bjergene, hvilket var virkelig langt, men havde den bedste udsigt, og jeg var også ret træt, og der var masser af tid til at sove.

vi kom så frem til mompiche, et fem stjernet hotel der ligger lige ud til stillehavet, og fra vores værelse kunne vi se lige ud til det. der var ret meget sol den første dag, og det forsatte desværre ikke, men så igen jeg er ikke blevet solbrændt, så det er også meget dejligt. der var ikke det store planlagt til den første dag, vi fik en introduktion om hotellet, alt inklusiv bortset fra internet, hvornår vi måtte bade og hvad vi kunne gør med vores armbånd, vi fik alle et grønt armbånd, sådan at vi ikke kunne komme ind på diskoteket eller få drinks. det var også fint nok, vi holdt vores egen fest. først i poolen og bagefter valgte vi at danse midt på en scene der var beregnet til et show får hotellets gæster, så de fik lige en for smag, af en masse skøre udvekslings studenter fra hele verden dansene omkring. derefter fik vi lokket rotary til at få os ind på diskoteket, hvor festen forsatte.

næste dag skulle vi være klar til at modtage undervisning kl otte, og selvom vi have omkring tre pauser, så var det ret kogt at have 'skole' i otte timer, og da vi så fik fri, var det for sent til at bade i havet, og vi kunne godt crashe en pool eller jacuzzi, men efter en lille timer blev det meste lukket, på nær en stor kold pool. og skolen forsatte i tre dage, men alt i alt var det ikke slet. personligt synes jeg at min lærer (mateo) var den bedste, han var den yngste af lærerne, og gav min gruppe en del ekstra fri tid, i timerne lavet vi ikke det store, altså lærte da lidt spansk, men snakket mere om kulturen, og det skete når mateo glemte at holde os i ørene (ret ofte). en af dagen tog han os med over på den 'anden side' (hotellet lå med udsigt til stillehavet, og lige overfor var en strand man kunne tage over på, og bade i havet der, og) der lå også en lille landsby, som hotellet have fået godt dækket til, det var virkelig en oplevelse at komme så tæt på de laveste i samfundet, i det hele taget at få muligheden, for min familie ville aldrig havde taget mig til et sted som det her. selvom det var en oplevelse, var det også ret trist, og vores lærer bad også bruge ti minutter på stranden, bare vende tilbage til 'vores' verden og tænke over hvad vi havde set.    

egentlig var der ikke det store at lave på hotellet når vores skoletimer var færdige, men vi lavet stadig en del festlige ting, godt nok med meget få resurser, men så var der jo også masser af tid til at (ikke tale, bare) snakke med de andre exchange folk, og lære dem at kende, for de fleste bor jeg ret tæt på (altså her i ecuador), så der er grund til at holde kontakt, og jeg kommer til at se dem alle igen, med flere, om ca tre uger, hvor det bare er slappe uden skole, så det glæder jeg mig en del til.

den sidste hele dag, afsluttede vi med at være gruppe fremlage et eller anden form for 'så meget spansk har vi lært på tre dage', der var virkelig nogle sjove ting, især en gruppe lavet et teater stykke på spansk, hvor de vidste alle de typisk situation vi alle kommer ud for, som at blive råbt af fordi man siger 'que', ikke fordi man ikke forstår hvad folk siger, man hørte det bare ikke, eller betale alt for meget for en taxi, fordi man ikke snakker spansk, og alt det der. min gruppe havde meget hurtigt dagen før besluttede at vi ville optræde med en serie til en ret kendt sang her fra (her er linket: http://www.youtube.com/watch?v=7zp1TbLFPp8). jeg siger ikke den er god god, men til fest og sydamerikansk kultur er den perfekt). men da jeg havde været oppe det mest af natten, hørte jeg ikke rigtig efter da vi øvet dansen, så jeg lignet en forvirret senil da vi skulle optræde, heldigvis fik vi alle de andre ned på scenen, så de kunne danse med, det var lidt mompiche dansen. da 'showet' var færdig stormet vi scene med flag for at tage billeder.

rotary havde sørget for at når alle havde spist, ville der være åben bar, okay det var der altid, men normalt ville de have lukket på den tid, og godt nok betød det ikke at vi kunne drikke alkohol, det er rotary, så sodavand og den slags. men altså bare fordi vi har grønne armbånd på, og der er både lærer og folk fra rotary, så var det stadig muligt for en af pigerne at blive fuld, og de havde ikke opdaget, hvis ikke hun havde brækket sig ud over hele værelset og hendes roomies fortalte dem, i frygt for at hun var blevet forgiftet. men heldigvis skete der ikke noget, hun har det godt nu, og er ikke blevet sendt hjem. men fik et så kaldt 'gultkort',  får ikke lov at deltage til næste omgang come together og en del lort fra hendes host familie. det skal lige siges at når jeg skriver hun, så snakker jeg ikke om mig selv, det er bare mere at jeg synes ikke navnet er så vigtigt.
det sjove var mest, at min lærer mateo også blev ret fuld, men rotary kunne ikke rigtig sige noget til ham. hvad forventer de, alt er gratis, of coures vælger den yngste lærer at udnytte gratis sprut

sidste dag skulle vi være ude fra værelserne kl tolv, og efter frokost stod det på farvel efterfulgt af en lang bus tur hjem, som de fleste nyttigt brugte på at sove. selvom de flest ikke skulle i skole fredag, så var alle ret trætte.

så ja, udveksling er nu meget sjovt, min blazer vejer en del nu, efter alle de fantasifulde pins den er blevet påført. og det er jo ikke fordi jeg er bedste venner med alle, men gud hvor kender man mange mennesker for hele verden nu! især tyskland... 

lala tipsy

this week

har haft en virkelig god uge!

onsdag istedet for at tage i skole, tog layla, hendes far og jeg til quito, for at blive registret på immigration kontoret, hvilket ikke var det største problem, efter det fik layla og jeg lov til at blive i quito, og rende rundt og lege turister. det var virkelig hyggeligt med en pigetur, vi spiste på rigtig god restaurant, som servret typisk ecuadoriansk mad og salat (som man ikke finder så store mængder af her nede, desværre). derefter prøvet vi at finde rundt i quito newtown, det var ikke det nemmeste, hvis man skal shoppe her, så går turen ofte til et center, men det kunne vi ikke finde omkring os, så vi vadet rundt i et par timer, og fandt da også et par virkelig hyggelige butikker, som var ret billige, selv i forhold til ecuador. da vi tog hjem for byen var det egentlig mening at vi ville tage en bus, for selvom de lugter lidt og man skal holde fast i sin taske, så er 40 cent virkelig en lille pris, men vi havde ikke fået en ordenlig beskrivelse og ente med at betale 15$ for en taxi til san rafael, hvilket er turistpris, normalt ville det være ca. 12$, men når man ikke kan augmentere på spansk, så er der ikke så meget at gøre. men taxaerne her nede er virkelig billige i forhold til danmark.

torsdag havde vores rotary club et 'velgørenhedes arrangement', som handlede om at de havde brugt en masse penge, på skole sager, muffins og cola, og tog ud til et par forskellige 'fattige' skole, for at dele ud. det var virkelig noget af en oplevelse, alle os udvekslings studenter bor hos rige familier (der er ingen middelklasse i ecuador, du er enten rig eller fattig), og så at komme langt ud på landet og se hvor dårlig tilstand skolerne er i der, og hvor meget de har brug for skole bøger, det var så fantastisk at kunne sprede smil på den måde. ikke at det er godt at tingene står til sådan her, men der er jo ikke samme mulighed for at hjælpe med sådan noget i danmark,og så at få lov til at prøve det, vide at man gør en forskel, det er noget man husker.
da vi var færdige, tog vi udvekslings student til san luis for at spise frokost sammen, og derefter tog vi hjem til layla og chillet, det var ret hyggeligt, især da lidie og marie som bor lang væk fra os andre, normalt ikke er med når der 'sker' noget, så havde vi mulighed for at snakke med dem der. og vi kom også frem til at vi skulle holde en sleepover i dag, fordi vi skal til mompiche i morgen, og hvis vi sover sammen er det nemmere at komme afsted, plus det er jo også meget hyggeligt at sove sammen.

og fredag var det tilbage i skole igen, og der skete ikke det store, men om aften var der blevet planlagt fest i quito, så vi tog bussen et par stykker sammen til byen, hvor vi skulle med en anden bus, bedre kendt som en chiva, og det er ikke bare en bus, vi havde samlet penge sammen sådan at vi kunne holde privat fest på den, mens vi blev kørt gennem det meste af quito, det var virkelig sjovt, og en ting jeg skal prøve en gang til før jeg tager hjem. desværre var det ikke den længest bus tur, og da det sluttet og alle andre tog videre på disco og bar, var det lidt surt at layla, lukas og jeg skulle hjem, men som vi ser det har vi jo et år til at feste, så. det sjoveste var nok at 'prøve' (som dansker har man sgu ikke så meget at byde på) at danse, et fordi at man let vælter rundt når bussen drejer, og to ens hofter ser nærmest ud som om de har gigt ved siden af sydamerikanske bevægelser. men det har jeg jo også et år til at lære, og jeg ved ikke hvor prof folk er til dans her (mere end mig, i hvert falde), men fik af vide at for en europæer så det egentlig godt nok ud.

som sagt så tager jeg til mompiche i morgen, det er en strand (der sjovt nok ligger ved vandet), det er en tur gennem rotary, hvor man møder en masse andre exchang folk, og skulle gerne lære noget mere spansk. vi skal være der til torsdag, så endnu en gang er der ikke meget skole til mig, jeg glæder mig mest til at høre hvordan alle andre synes om landet, og komme ud og bade. vi skal bo på fem stjernet hotel, hvilket er lidt overvurderet efter min mening, men det betyder vel pool og alt andet hvad hjertet kan begære. glæder mig også til turen, selvom det er en syv timers lang bus tur, så er der jo masser af udsigt, og så kan man også få snakke med de andre.

choque

club los chillos

nu har jeg brugt en hel uge med at stå op kl 6, og gå i skole. jesus det er hårdt at tage en kold tyrker efter 2 månederes ferie! men et er så dejligt at komme i gang! jeg er rigtig glad for min skole, de er virkelig søde i min klasse, og jeg snakker også ret godt med de flest over og under min klasse.

det har godt nok været lidt, hmm ubrugeligt at være i skole her den første uge, bortset fra engelsk timerne, men jeg prøver virkelig at få det spanske under kontrol, og skole er vel den rigtige vej frem. og ja, hvis jeg virkelig slet ikke kan følge med i timerne, så kan jeg læse om grammatik (for så heldig er jeg!) eller snakke med jorge, som er en ret hjælpsom person at side ved siden af.

efter skole startet har jeg ikke lavet så meget om formiddagen, jeg tager hjem og spiser frokost, nogle gange med min mor og min søskende, men ikke altid. det er lidt surt, man tager direkte hjem fra skole, og så kan man altid mødes senere, men jeg er van til at man godt kan hænge lidt rundt inden, men sådan er det ikke her.

fredag efter skole var der heldigvis planer, en flok drenge fra sjette klasse besluttede sig for at holde fest, godt nok synes de af en eller anden grund at vi skulle starte kl 5, men her nede er alle forsinket, så jeg var sammen med dem der holdt fest, og den begyndte først omkring kl 7, og som altid kom folk først senere. men det var rigtig hyggeligt at feste sammen med folk fra skolen, de er ret vilde her nede, men det er meget sjovt. og jeg havde virkelig den sjovest fest med layla og lukas, som er to andre udvekslingsstudent.

da festen startede ok tidligt, kom jeg også ret tidligt hjem, omkring kl 11, det slemme var så at næste dag havde vi udvekslings studenter et golf argnemnet, så jeg havde fået af vide at vi skulle stå op kl 6, men som sagt folk her nede er dårlig til at se på klokken, så vi var der først kl 10. og det vi skulle var at repræsentere vores land, og give sandwich til folk der spillet golf, og det tog ikke særlig lang tid. efter det fik vi lov til at slappe af, og det var i en kinda countryclub, som hedder klub los chillos, så vi tog os en lille lur ved poolen, åbenbart er klubben et sted for alle mulige mennesker vi kender, så vi fik også snakket med en del drenge fra skolen, som kigget på en fodbold kamp.

men layla, lukas og jeg blev enige om at selvom vi alle godt kunne sove meget mere, så ville vi bruge resten af dagen, så vi tog alle hjem og spiste frokost, og bagefter mødtes vi ved san luis, et shopping center som er ret centralt. derfra tog vi en taxi til quito, hvor vi tog på lidt sightseeing i den gamle del af byen, især plaza grando  tog en masse billeder (som jeg gerne vil, men ikke kan dele med jer) og betalte overpris for at komme til den nyere del af byen, et sted der hedder plaza de foch, som er et ret kendt bar sted, her spiste vi sushi og ecuadoriansk chokolade til dessert. det var virkelig hyggeligt at tage til quito med layla og lukas, vi er blevet ret gode venner på ingen tid, og vi har det virkelig sjovt sammen, selvom vi kun har kendt hinanden i godt 2 uger, er vi allerede blevet enige om at mødes igen, når vi tager hjem her fra.

on nom nom

sigrid

colegio anteras

og så kom dagen jeg har ventet på i meget lang tid, efter 2 måneder + er jeg ved at være godt træt af ferie. jo det har da virkelig været herligt, men har savnet lidt stuktur, og man møder jo også en del mennesker osv.

så jeg begyndte dagen med at stå op kl 6, og skulle først møde kl 7.45 så havde lidt for meget tid. det var jo den førte dag, så det var ikke lige på og hårdt, vi startede med at skoleinspektøren holde en tale, og rejste flag, men vi alle stod flot på række.der efter gik vi ud i vores klasser, og jeg fandt ud af at jeg ikke er mutters alene, jeg går i klasse med en pige fra tyskland, hun rejser også med rotary, men er i en anden klub, så jeg havde ikke mødt hende før. i klassen snakket vi lidt, selvom det meste forgik på spansk, og så blev de nye elever inklusiv mig hevet ud, og vist rundt på skolen, som er lidt lille, men har det meste. da vi kom tilbage havde vi engelsk, der efter kemi, hvor det af selvfølge forgik på spansk, så jeg satte mig til at læse om spansk grammatik, men gik ikke glip af det store, da det mere var en introduktion til det nye år. der skete ikke så meget mere, bare et par timer til, og fri kl 2. jeg fik snakket med en masse fra min årgang, og en del fra årgangen over mig, folk er rigtig flinke.

men altså første skoledag på en ny skole, for slet ikke at tale om i et nyt land, hvor man ikke snakker, skriver eller forstår størstedellen af det. jeg faldt først i søvn kl 1 i går nat fordi jeg var spændt på det hele. så var ret træt i dag, det endte så også med at da jeg havde taget bussen hjem fra skole, og spiste frokost med min mor og bror, blev jeg blød om hjertet(?), det var dejligt at få snakket ud med hende, hun forstår mig godt, og hun har jo også lige sendt sin egen datter afsted. det er ikke at jeg vil hjem til danmark, men jeg savner det, og det hjælper ikke at man er træt, lige er begyndt i skole, og stadig ikke helt er kommet ind, samt at det er bare ikke det samme som efterskole, jeg kan ikke rigtig tage hjem i weekenden og få en krammer, det er et helt år.     jeg fortryder på ingen måde at jeg er taget afsted, og om igen tid har jeg det jo godt igen, men var ikke meget for forslaget om at ringe hjem og snakke med de gamle, vi snakket om at det er meget dejligt at komme ud med det, men tro at lige nu ville jeg kun få det værre. jeg synes det er lidt træls at jeg ikke kan nyde det i fulde drag, men det er vel et sted en del af oplevelsen, ikke at man er trist, men at der er så mange nye overvældende ting, som ikke er helt som det plejer at være.

det var godt at få snakket ud, har det bedre nu. savner godt nok rigtige mor, men har fået en af de bedste erstatninger.

bum bum

sigrid

club rotario

hola - qué tal dinamarca?

det går stille og roligt sin gang her nede, skolen starter på mandag (glæder mig til at møde min klasse - på trods af at jeg har fået af vide jeg nok ville gøre mig bedre en gang højere oppe, i don't care) og har fået styr på de fleste af mine ting, skolebøger, notesbøger, penalhus, og noget jeg i lang tid gerne har ville prøve - min skole uniform, ikke at den lige frem er den flotteste, men jeg synes at det er et koncept som funger, man bliver ikke hængt ud på grund af ens tøjstil eller hvor dyrt ens mærker er.

min består af et mandags og særlige begivendeheder sæt - hvid polo, mørkeblå sweaters, samme farvet skørt og sorte "pæne" sko. til de andre dage på ugen er der kun påkrævet den hvide polo, evt med sweaters, men man har valget om at bruge jeans og noget så humant som converse eller andet fodtøj. til sport har vi fået et yderst drenget jogging sæt, der er mørke blåt, med en hvid t-shirt til. stort set alle beklædnings dele, har et eller andet sted et logo med skolens navn "Anteres". så det er ikke fordi jeg regner med en begravelse inden for den kommende uge. egentlig er det kun på mandage og andre særlige dag at uniformen er helt fast lagt, de andre dage må vi selv sammensætte, udfra vores lille udvalg.
det skal nok blive sjovt, en del af oplevelsen, og desuden er så er det kun et år.

jeg ville gerne visse hvordan min uniform ser ud, faktisk er der mange ting jeg vil illustrere, hvordan jeg bor, min familie, san rafael, rotary, andre udvekslings studenter, and so on, men jeg har desværre været dum nok til at efterlade mit kabel, som kan overføre billeder fra mit kamera til min computer, hjemme i danmark - forhåbentlig bliver den sendt til mig. men har indtil videre ikke fundet et alternativ, arbejder stadig på det. men tro først at det bliver løst når postvæsenet kommer igennem med lidt sødt fra de gamle.

hvilket minder mig om, at jeg pt er en smugle bange for at postvæsenet ikke fungere helt så godt som i danmark, jeg har ikke rigtig noget bevis. og det virker højst sandsynligt. måske er jeg bare i virkeligheden bange for ikke at være elsket af nogen, eller højt nok til de vil sende post, og har ladet mig selv overbevise om at det ikke er mig, men postvæsenet der er noget galt med. tsk, jeg krydser mine fingere.

i dag har jeg været til mit andet (men nok første officielle) rotary møde, i min klub los chillos. her nede gør de det på en lidt anderledes måde, jeg er van til at møderne forgår på en restaurant, her nede har de deres helt eget klub hus, som ikke har andet formål end at blive brugt en gang om måneden. første møde gik mest ud på at alle udvekslings studenerne i klubben var nået frem til ecuador, og skulle have mulighed for at møde klubs præsidenten, og de andre studenter. så jeg havde allerede mødt lukas (tyskland, samme skole, men på årgangen over mig), layla (canada, samme som lukas), lidie (frankrig, anden skole, også en klasse over jeg) og marie (tyskland, samme skole som lidie, men samme årgang) en gang før, men det er dejligt at se dem igen, vi er i samme båd, og begynder for det meste altid samtalen på engelsk, så det er lidt nemmere at konvertere med dem.

en anden ting der også ville være sjovt at kunne dokumentere med et billede, er min rotary blazer, som har taget lidt på i vægt, efter at havde byttet pins med de andre udvekslings studenter. mødet i dag handlet mest om, for at være ærlig, et eller andet volapyk på spansk, som jeg fattet hat og briller af (eller mit spansk har forbederet sig lidt, jeg høre jo nærmest ikke andet, så hvad kan men regne med), men det var som sagt dejligt at snakke noget mere med de andre, jeg fik byttet roskilde øster rotary flag ud med et los chillos rotaria club flag, og fik lidt mere styr på en upcomming tur med rotary, som jeg skal på den 18.

begefter skulle vi et hurtigt smut forbi min anden familie, der hvor lukas bor lige nu. så jeg fik byttet lidt musik med ham, og hørt en masse tysk dubstep og rap. det var nu meget godt, han har god smag. ligesom en del andre her fra, fest musikken minder meget om den danske smag, poppet, men den kan danses til. men snakker man med folk, er det ligesom danmark, folk har sjællen med i deres musik, og her har de endda også en masse godt spansk musik jeg aldrig har hørt før, men er død forelsket i.

festen her nede er kun lige begyndt

smask

sigrid


   

 

ecuador - finally here!

halløj der hjemme i stuerne.

endelig er jeg ankommet til ecuador, og for det ikke skal være løgn har jeg allerede været her i en uge!
hmm, jeg ankom den 21, kl 8 om morgen, og klaret mig næsten gennem hele dagen, gik i seng kl 17 og sov 14 timer, det var nu meget dejligt, efter en lang og udmatteende fly tur.

jeg bor nærmest i quito (hovedstaden), men egentlig en time fra centrum, et sted kaldet valle de los chillos eller san rafael. hos familien bofill, som er nogle rigtig dejlig mennesker, der har åbent deres hjem for mig indtil midt i januar. de består af forældre parret cristina og jose luis, samt datteren angi, som tager til tyskland til september, som udvekslingstudent, endnu en datter der hedder maria paz, og deres yngste sønnen juan jose. de bor lige ved sidden af nogle familie medlemmer, så møder masser af familie.

det er sådan lidt underligt at vende sig til, at med ens egen værelse hører der også et badeværelse, og de har to hus hjælper der laver stort set alt arbejde, og sørge for at ens værelse er helt rent, altid.

eftersom jeg først skal starte i skole den 5 september, sover jeg længe, og lave ikke det vildeste. min forældre arbejder, så der er ikke altid noget på programmet. og de er ikke helt glade for at man bare tager ud, uden at være sammen med en. så det var ret fedt, at min søster angi holdte farvel fest i går, sammen med drengen fra min næste familie, som også snart skal rejse (bare til frankrig), så der fik jeg mulighed for at møde en masse andre unge fra ecuador, som enten skal på college, ud og rejse, går i klassen over mig, eller er i samme klasse som jeg. her mødte jeg også en anden dreng fra rotary, som kommer fra tyskland, samt en pige fra usa som rejser med et andet udvekslingsprogram, som begge skal gå på min skole, godt nok klassen over, men så får jeg jo også mulighed for at snakke med nogle andre end bare folk fra min årgang.

hmm, hvad er der ellers at fortælle... tjo, jeg har købt en ny mobil, det er måske lidt at overdrive, lad os sige en nokia som kan bruge et ecuadoriansk sim-kort. ikke den store formuge jeg har brugt, den skal bare kun ringe og skrive sms'er. jeg er har været henne på min skole Antares, og er blevet skrevet ind. mit spanske har ikke forbedret sig helt vildt, men lidt, min familie har snakket engelsk med mig her i starten, for ligesom at give mig en chance, men regner med at når skole først begynder skal jeg nok få styr på det.

bum bum what ells, det er ikke den store fest lige nu. jeg kan give min adresse ud, ikke at jeg forventer noget.  jeg sender gerne det første brev, skal bare have en adresse.
min er i hvert falde noget i retningen af:
Sigrid Eghøj (Nielsen)
Pastaza #82 y Cenepa Casa 1
Valle de Los Chillos
San Rafael, Pichincha
Quito
Ecuador

hmm, jeg er faldet godt til. de første to dage var godt nok, ikke svære, men jo tanken om ikke at se alle mulige dejlige og elsket mennesker fra danmark i et år, er hårdt. men fortryder på ingen måde at jeg er taget afsted, det er jo en fest! en oplevelse for livet! og en dag vender jeg jo tilbage, og så er der fest i danmark! og  ja jeg glæder mig til den dag, men lever livet i ecuador, stadig på kanten.

tsk

sigrid

bare så i ved det ..

hola


hmm, ja jeg gjorde et forsøg på at lave en blog, men har valgt at slette de første par indlæg igen, fordi at det bare ikke var, tja.. det jeg gerne ville have? så nu "begynder" jeg igen.

denne blog skal gerne fungere som en nemmere måde at fortælle folk om hvordan det går mig, og med folk så tænker jeg på folk som gider gå op i hvordan det går mig.

lige nu er der ikke vildt meget exciting at fortælle, sjovt nok fordi jeg stadig er i danmark, men ville bare gerne lige have bloggen op og stå inden jeg rejser.

rejsemålet er ecuador, og jeg har været så heldig at skulle rejse med rotary, hvilket betyder at jeg skal bo hos ca. tre forskellige familier, og jeg har allerede kontakt til to af dem, min første familie (hvor den ene datter skal rejse til tyskland mens jeg bor hos dem) og så min nr to eller tre, jeg ved det ikke helt, men grunden til at jeg har snakket med datteren fra den familie er, at hun er noget alla bedste veninde til en yngrer datter fra min første familie (lidt forvirrende, stadig).
jeg skal bo i hovedstaden quito, som ligger ret meget i midten af ecuador, min værts klub hedder los chillos, og har lagt navn til bloggen. jeg skal være udvekslingsstudent i den klub med et par andre unge, blandt andet en dreng fra tyskland, som jeg har snakket lidt med på facebook. udover mig er der syv andre friske mennesker fra danmark (eller to af pigerne er fra færørene) der også skal til ecuador, tre udover mig i hovedstaden, ellers er vi lidt spredt.

jeg rejser fra danmark den 20. august, kl ca. 19.25, men skal så  lige være der 3 timer før (så der er tid til det store tudeshow, problemer i check-in, samt security check og lige bruge de sidste penge i det toldfrie område), jeg skal flyve sammen med de andre fra danmark, samt en "guide" (rotary involveret person) aka krumme, og jeg har mødt dem alle på blandt andet den obligatorisk afrejsebriefing der lå den 1. til 3. juni (vildt fedt at gå glip af roskilde), det var ikke fordi der var så meget info som jeg lidt havde håbet på, men det var stadig rigtig fedt at møde andre der skulle afsted, og ens guide.

lige nu bruger jeg bare min tid på at arbejde og se de sidste venner inden jeg tager afsted, i morgen skal jeg med til et møde i rotary roskilde øst, som er den klub her fra danmark der sponsorer mit ophold, det er for at fortælle lidt om mine forventninger osv, jeg har allerede været med til et, hvor jeg skulle præsentere mig selv. så ikke det store stress, nu hvor mit visum endelig(!) er kommet mere eller mindre på plads. kommer dog til at savner danmark lidt mere end hvad jeg havde regnet med, sådan er det, tag det sure med det søde.

blah

sigrid